Natbadning og stomp

 Boernene fik balloner i gaar - se hvor fantastisk glade de bliver for saadan en lille ting

 Majas og mit komplet idiotiske Jehova-projekt

 Jeg hjaelper en af de soede naboboern, Azia, med at cykle - det elsker de!

 Jeg drikker Afrikas svar paa Somersby - Savanna

 Maja og jeg var hjemme og besoege koekkendamen, som har denne dejlige pige paa 4 mdr.

 Beachiii!

 Majas projekt med fodspor, der skal haenges op i dette lokale - det blev saa godt!

 Mig med nogle af de utallige billeder
 

Maja og Mariam - der laves chapati i koekkenet

Et enkelt billede fra koncerten paa Millenium

Jeg kan lige naa at skrive endnu et indlaeg inden jeg smutter til Zanzibar med pigerne paa torsdag. Her i Bagamoyo er vi alle ved at omkomme af varmen, der kun bliver vaerre, fordi "sommeren" er i november og december. Siden sidst har jeg haft en virkelig god weekend, hvor jeg loerdag aften var hjemme hos Chela og hans roomie, Godi (som rigtigt hedder Godlove, haha!).
Sara havde siddet der i to timer da jeg kom, hvor hun udelukkende havde lavet chapati - det kan godt tage laaang tid. Det tog endnu en time, foer der endelig var mad: chapati og samaki (fisk). Der var dog ogsaa omkring fem der skulle spise med, plus dem der kommer random forbi og faar sig lidt mad. Her deler man alt. Jeg havde spist, men kunne ikke lade vaere med at tage en af Mama Saras chapatier. Kiggede lidt i huset, som bestaar af et vaerelse med seng, spejl osv. og et vaerelse kun med en madras paa gulvet. Men det er et betonhus med rigeligt plads. Der er et das/hul i jorden/whatever uden for, men Sara har fortalt mig, hvordan der kravler mider og orme rundt i det, saa det skulle jeg ikke have aeren af at proeve!
Senere blev maden ryddet vaek, og trommen kom frem - vi lavede stomp og folk dansede, det var mega fedt. Chela og random fyr spillede tromme i hver sin ende, jeg spillede paa en vandflaske som jeg rystede plus mit laar, Babu spillede paa en glasflaske med en kapsel, Sara fejede en kost over jorden, random fyr II klappede i takt, og random fyr III spillede paa en balje med en traeske. Det loed faktisk vildt godt. Paa et tidspunkt kom Godi ud kun ifoert Kanga forneden, han saa virkelig sjov ud. Han er vanvittigt tynd, saa kangaen var hele tiden ved at falde af, da han dansede. Der er gang i ham, selvom han desvaerre har lidt alkoholiske tendenser. Den anden aften fortalte han mig gravalvorligt, at han hverken havde HIV eller Malaria, som jo er de stoerste draebere her. Til gengaeld, fortsatte han alvorligt, blev han meget daarlig naar han spiste tomater. Han er altsaa en skaeg type.
Ved midnatstid besluttede vi os pludselig for at tage videre til fest. Det var paa et sted der laa lidt uden for byen, saa vi tog piki-piki. Det var et stort sted ude midt paa nogle marker, hvor der var sat en masse havemoebler op, og med et stort, overdaekket dansegulv med bar. Vi fandt pludselig ud af, at det var et universitetscampus. Det mindede lidt om en dansk gymnasiefest, og det er altsaa lidt vildt at se, at lige saa tildaekkede de unge piger er i hverdagen, lige saa skanky klaedt er de godt nok saa snart det bliver weekend, fest og dans.
Vi fik danset en del og drukket en enkelt oel, foer vi besluttede os for at tage hjem.

Soendag var jeg nede paa Old market for at hygge og male lidt videre paa mit maleri. Dejligt at sove laenge og vaagne op uden toemmermaend, hehe. Jeg kan love jer for det er 100 gange slemmere at have toemmermaend her, men det er nok paa grund af varmen.
Jeg fik malet min dame pink, saa nu er det tid til detaljerne. Jeg er spaendt paa at se om jeg bliver faerdig med det inden jeg tager afsted! Chela hjalp mig med at koebe en traefigur til rafiki pris, det er vildt at saa snart man er i selskab med en sort person, ryger prisen nedad. Bagefter koebte jeg et armbaand af Chela, og han spurgte om jeg havde nogle soeskende. Fortalte ham jo saa om Christian, og saa gav han mig et armbaand og sagde "det her er til din bror, du maa hilse ham mange gange!" Jeg synes simpelthen det var saa soedt af ham.
Sara og jeg gik paa isjagt, men om soendagen er det som om de fleste ting holder lukket. De skoenne iscykler der koerer rundt i byen normalt, kunne vi i hvert fald ikke finde. Vi gik lettere nedtrykte tilbage, men Sara havde nu faaet lyst til pomfritter i stedet, saa Babu gik straks ud og koebte nogle for hende, da vi kom tilbage. Naar det er "Take-away" faar man bare pomfritterne i en lille, sort plastikpose, hvor der ellers bare er ketchup over alt. Haha. Men de smager vildt godt, deres pomfritter, fordi de er hjemmelavede alle sammen.
Da jeg kom hjem om aftenen, var Maja kommet tilbage fra Dar, og hun havde efter mit oenske koebt Harry Potter and the Deathly Hallows (jeg har ikke mere at laese, serioest det gaar ikke) plus to KitKat med hvid chokolade med hjem til mig. Det var naesten som juleaften.

Maja ville gerne have mig med paa Tasuba og hoere koncert om aftenen, saa vi moedtes med Moyo (en fyr der hjaelper os paa arbejdet) og hans ven King David ude i baren. Det viste sig saa at de foerst skulle have aftensmad (kl. 21), men de boed os paa noget at drikke i mellemtiden.
Lidt i ti kunne vi saa komme videre paa Piki-Piki, hvor vi foerst koerte til Millenium Hotel, der var det sjovt nok ikke, og saa til Tasuba, der var det sjovt nok heller ikke! Endelig koerte vi til Millenium Beach Hotel, hvor vi kunne hoere live musik udefra. Det var et vildt hyggeligt og fint sted, hvor lidt forskellige musikere fra Tasuba optraadte. Vi drak et par oel i mellemtiden, selvom det egentlig ikke var meningen paa en hoejhellig soendag, men naar nu de flinke fyre boed os...
Pludselig fandt vi ud af der var en pool paa hotellet, og var straks helt med paa natbadning. Vi lagde ud med at sidde paa kanten med foedderne dyppet i vandet, for vagten havde sagt vi ikke maatte bade om aftenen. Vi faldt i snak med nogle hollandske fyre, der er frivillige paa Tasuba, Frank og Stefan - de var virkelig soede, selvom Maja og jeg hadede Stefan lidt i smug: han har vaeret her i fire uger, og han kunne naesten tale flydende swahili, det var helt hjernedoedt! Det loed snarere som om han havde vaeret her fire aar. Vi har til sammenligning vaeret her i naesten tre maaneder og synes det gaar rimelig langsomt fremad med sproget.
Pludselig var resten af gaesterne forsvundet, det var ved at blive sent, og vi var kun den haarde kerne tilbage, haha. Omkring ti mennesker. Folk var efterhaanden lidt fulde - Moyo besluttede i et eftertaenksomt oejeblik at fylde sin oelflaske op med klorvand fra poolen og drikke det. Vi andre besluttede, at naar vi ikke maatte bade i poolen, og vagtmanden holdt oeje med os, maatte vi jo bevaege os de cirka 15 meter ned til stranden. Vi badede alle i vores undertoej, da det var totalt spontant. Vi lavede en lang raekke paa stranden, tog hinanden i haenderne og loeb alt hvad vi kunne ud i de moerke boelger. Det er saa skoent at bade om natten! David svoemmede rundt og raabte "I'm a little fiiish!" og Maja og jeg stod paa haender. Vi havde det saa sjovt og grinte simpelthen hele tiden. Da vi kom op igen, naaede rebellerne Maja og Frank at hoppe i poolen inden vagten inden for 10 sekunder kom og skaeldte dem ud, saa jeg naaede det ikke. Vi fandt et sted med en varm bruser og skyllede os, og der var ingen af os der havde haandklaeder. Men saa maa man jo finde en maade at faa varmen paa: gyngekonkurrence paa hotellets legeplads. Holland vs. Danmark. Det gik vist nok ud paa at hoppe laengst fra gyngen. Og det hjalp da lidt, selvom vi aldrig fik udnaevnet en vinder. Pludselig synes receptionisten ikke vi skulle vaere paa hotellet laengere, fordi vi var en flok larmende unge, saa vi gik videre ned paa en anden strand og var dér en times tid, foer Maja og jeg besluttede os for at gaa hjem. Vi gik naesten hele vejen (2,5 km.) foer vi fandt en piki-piki. Der er ikke gang i Bagamoyo soendag nat. Til gengaeld var der gang i Maja da vi kom hjem, for hun lavede baade kaffe og natmad til sig selv: ris og aertesovs fra aftensmaden - ikke helt det samme som den shawarma hun nogle gange koeber efter druk i Danmark, men hun synes det smagte vildt godt alligevel, haha.
Vi faldt i soevn lidt i fem og skulle op kl. syv for at komme paa arbejde. Skoent! Jeg kom faktisk paa mirakuloes vis op kl. 7:30 og paa arbejde, hvor vi lavede det mest idiotiske arbejde jeg nogensinde har vaeret ude for. Jimmy, vores chef, er Jehovas Vidne og samtidigt har han et voldsomt samler-gen. I hvert fald har han opmagasineret Vaagn Op, Vagttaarnet, diverse bibler og cd'er med Jehova osv. Bladene var helt tilbage fra 1990, og selvfoelgelig har han de fleste baade paa engelsk og swahili, det er klart. Vores opgave har saa vaeret at rydde op i dem, fordi de staar og fylder det kvarte af legepladsen. De fleste af bladene var mugne, aedt op af diverse insekter og totalt jordslaaede. Saa det var en dejlig opgave. Undervejs er vi stoedt paa en roed og sort giftfroe, en kaempe kakerlak, edderkopper og en million myrer. Foej... Vi skulle laegge dem ud paa hele legepladsen saa de kunne toerre, for Jimmy derefter kunne sortere dem. Ja, I laeste rigtigt! Han har taenkt sig at gemme nogle af de klamme, mugne blade. Men heldigvis skal resten braendes. Gad vide hvornaar det sker, og om han kan taale at se paa det! Der er i hvert fald blade nok til at dele ud til samtlige Jehovas Vidner i Tanzania, er jeg overbevist om.
Utroligt nok fandt vi energien til at tage paa stranden og bade i gaar eftermiddags. Det var dejligt - en god kur mod de dumme toemmermaend.
 I dag har vi undervist Baby Class, og jeg har faaet haengt billederne af boernene op dér, selvom jeg stadig mangler billeder af fem-seks stykker. Men stort tak til min far, som har sponsoreret hele projektet! Det er de rigtigt glade for. Det har godt nok ogsaa vaeret langt mere tidskraevende, end jeg troede, men det er det hele vaerd. Da vi var paa arbejde, kom en trist, fattig mand ind da Maja og jeg sad paa kontoret med et brev fra hospitalet. Vi forstod selvfoelgelig ikke det store, saa vi fik koekkendamen til at oversaette. Mandens kone var alvorligt syg og havde akut brug for penge til en operation. Det valgte han saa fint at illustrere med et billede af hendes mave, hvor tarmen hang ude. Det braendte sig lige saa fint fast paa min nethinde. Men det virkede, for vi valgte selvfoelgelig at give ham nogle penge. Og forhaabentlig gaar han ikke ud og drikker dem op eller andet, for vi skulle i hvert fald skrive navn, dato og beloeb paa en seddel fra hospitalet.
Paa vejen hjem skulle jeg koebe airtime, og saedvanligvis skulle jeg rundt i 3-4 shops, foer jeg fandt en der rent faktisk havde det. De reklamererer alle sammen med store Vodacom skilte, men faa af dem har det rent faktisk. Jeg stod lidt utaalmodigt og ventede i en mobil-cover-shop, og taenkte hvor ejeren blev af. Indtil jeg fik kigget lidt grundigere, og det gik op for mig, at han laa paa gulvet og sov. Der skulle bare et hoejt "mambo" til, foer han vaagnede. Det er meget normalt at butiksejere tager en lur - hvad skulle man ellers lave? Jeg kunne forestille mig, hvor meget man ville gaa amok i DK, hvis man gik ind i en Telia-butik, og ekspedienterne lige tog sig en lur bag disken. Her tager man bare tingene meget pole pole og med et smil.

Jeg talte forresten lige, og der er praecis 50 dage til jeg staar i kulden og siger hej til Danmark.