Endelig fandt jeg ud af at uploade billeder! Her er jeg paa stamrestauranen Poa Poa - ude i deres fantastiske gaardhave.
En af de mange flotte optraedender paa Tasuba.
Vores seng.
Og et af den berygtede 3-i-1er! Nydeligt ser det ud, ikke?
Nogle af de soede boern i nabolaget, som konstant er over os naar de ser os :)
Mariam laver mad og Maja vasker toej ude foran huset.
Mit forrige indlaeg er skrevet faerdigt, hvis I ikke har bemaerket det.
Hele sidste uge var der som sagt festival paa Tasuba, som er det beroemte College of Art her i Bagamoyo. Det har vaeret en helt igennem fantastisk oplevelse! Det er et virkelig stort sted med mange studerende, og naar man siger festival her, menes der ikke lunkne oel, tusindvis af telte og store, internationale musiknavne (men jeg savner dig, Roskilde).
Nej, det er en masse koncerter og diverse andre optraedender, der varer en hel uge. Udenfor Tasuba var der opstillet nogle smaa spisesteder/barer og boder med lokal kunst fra Old Market. Vi har simpelthen set de vildeste ting. Den foerste aften vi var der, kostede det 4 kr. at komme ind. Det var lige til at overkomme, og den foerste koncert vi saa, var noget finsk folkemusik med tre herrer der spillede paa violin og guitar. Ikke lige det man forbandt med en afrikansk festival, men interessant var det. Herefter kom der dog noget mere lokal musik med bongo-trommer, hvid krigsmaling i ansigterne og bare overkroppe med muslingesmykker i forening med vild dans og hoeje raab. Vi har ogsaa set teater, der jo selvfoelgelig foregaar paa swahili, saa det er lidt begraenset, hvad man fatter.
Onsdag aften saa vi det mest sindssyge stepdance/stomp med kinesere eller japanere (jeg kan altsaa ikke kende forskel, selvom folk paastaar det er let!) - to unge kvinder fyrede det vildeste stepdans af, mens der blev spillet heftigt paa trommer i takt. Men det skulle vise sig at blive vildere. Efter den optraeden kom der nemlig unge, mandlige, veltraenede akrobater, der simpelthen kunne de mest aandssvage ting. Det var bare flik-flak, saltomotaler (staves) og de vildeste ting de kunne med kroppen. Hold da op, hvor var det flot, men meget svaert og uinteressant at beskrive her. Herefter kom der slangemennesker, og det kunne Sara slet ikke holde ud at se paa, haha. Altsaa, deres kroppe maa serioest vaere lavet af elastik og gummi, for jeg er overbevist om, at det var fysisk umuligt, mange af de ting de gjorde!
En ung fyr laa med hovedet paa gulvet ud mod publikum, stoettende paa hagen, mens hans ben var drejet om foran hovedet i en fuldstaendig latterlig position, saa foedderne var ud for hans ansigt. Han holdt en pakke taendstikker med den ene fod og en cigaret i den anden, hvorefter han saa skulle taende cigaretten og ryge paa den fra foden. Det giver sikkert absolut ingen mening naar I laeser dette, men det er virkelig ogsaa svaert at forklare paa skrift.
I hvert fald var jeg ekstremt imponeret over alle de talenter, der optraadte paa festivallen. Nogle af aftenerne var det endda gratis at komme ind. Der var ogsaa god musik, det meste af det meget reggae-agtigt, men ogsaa noget helt lokalt stammemusik og noget mere pop-agtigt, hvor en fyr bekendte sin kaerlighed til en af dansepigerne. Det fedeste var, at folk sad paa tilskuerpladser, men at der var et mellemrum mellem scenen og pladserne, hvor folk gik ned og dansede, naar der kom en sang med gang i. Der var generelt en fantastisk stemning, og det eneste der undrede mig var, at folk ikke var saerligt gode til at klappe af de forskellige optraedender. Nogle gange var jeg naesten den eneste jeg kunne hoere klappe i en proppet sal med omkring 2000 mennesker.
Sara og jeg hang ud med rastafyrene derhenne de fleste af dagene, og om fredagen tog vi ned og koebte laerreder med dem, saa vi kan male sammen med dem paa Old Market. Men at koebe laerreder i Tanzania er ikke som at gaa ind i Soestrene Grene og vaelge en stoerrelse for herefter at gaa hjem og male. Her skal man igennem mange faser! Heldigvis var Chela og Babu, to af fyrene, soede til at hjaelpe os, men foerst skulle vi finde et sted der solgte trae til rammer, og her koebte vi en tre meter lang traepael, som herefter skulle over til en toemrer og skaeres i tyndere stykker. Saa skulle vi ogsaa lige forbi mini-Silvan for at koebe baade smaa og store soem og desuden en gul maling, da de manglede den farve. Chela tog over og koebte stof til laerredet, da mig og Sara synes vi havde det meget haardt, og fandt en shop med Kit-Kat og Snickers, der for en gangs skyld ikke var fuldstaendigt smeltede.
Langt om laenge kunne vi vende tilbage til Old Market, hvor Babu straks gik i gang med at save trae til forskellige stoerrelser rammer, og Chela greb en hammer uden skaft og fik os til at hjaelpe med at holde, naar han soemmede rammerne. Endelig skulle stoffet soemmes paa, og vi havde seks fine laerreder. Vi naaede sjovt nok ikke at male den dag, men det skal vi snarest. Vi synes der traenger til at blive malet nogle noegne damer og maend inspireret af min medbragte kunstbog om anatomi, i kontrast til alle deres Maasai-, Tinga tinga- (dyr) og palmestrandsmalerier. Men nu maa vi se, de er ret vilde efter at laere os at male som dem.
I weekenden drak Sara og jeg Konyagi paa mamas bar, Ruvuma. Fasili, vores soede barfyr, synes vist vi var lidt underlige, men han laerte os dog at sige at man er fuld paa swahili, hvilket jo egentlig er ret vigtigt: ku-leva! Fasili forklarede os at han var muslim og ikke drak, men Sara fik ham dog til at smage drinken med et misbilligende blik. Han er virkelig skaeg, og vi fandt ogsaa ud af, at han faktisk bor inde i selve baren - lige over for vores vaerelse. Han arbejder i og er bundet til baren fra morgen til aften, og han keder sig forfaerdeligt af og til, saa hver gang vi kommer ud, saetter han sig over ved os, selvom vi har en rimelig stor sprogbarriere at bekaempe. Loerdag aften, da Sara og jeg sad og drak lidt med Mariam inden vi skulle til festival, stod han inde i baren med en slangeboesse og skoed et lille soedt firben ned fra loftet. Saa keder man sig lidt. Apropos kryb, har vi en hel myrehaer paa vores vaerelse, der somme tider dukker op, og vi soerger altsaa for ikke at have madvarer liggende, og toemmer skraldespanden tit. Foej, de fik sig lige en tur med min vildt elendige aftershave-lugtende myggespray, som var skyld i, at jeg fik 70 myggestik alene paa benene og foedderne i Dar. Tsk.
Da Maja og jeg kogte spaghetti den anden aften (vi faar spaghetti med aertesovs en gang om ugen. Det er fantastisk, saa godt pasta kan smage) havde vi ogsaa selskab af en soed, lille mus, som vi dog begge hylede op over da vi opdagede den. Tal lige om sarte, pylrede mennesker fra vesten... Den anden dag tissede jeg paa en stor, doed kakerlak paa Tasuba. Oev.
Anyway, det var lidt af et sidespring, for loerdag valgte vi bare at blive uden for Tasuba og drikke med drengene, hvilket var rigtig hyggeligt, lige indtil verdens laveste fyr begyndte at laegge an paa mig. Han var ikke over 160 cm, og saa var han rimelig irriterende, og spurgte hele tiden om han maatte kysse min oelflaske (deres udtryk for at smage). Argh. Han gav mig ogsaa et flettet armbaand som skulle vaere et tegn paa evigt venskab (yeah right, din dumme dvaerg), og koebte mig oel. Jeg trak igen "jeg-har-en-kaereste"-kortet, men det var han rimelig ligeglad med. Det var en god aften alligevel, naar jeg kom paa afstand fra ham, haha. Vi tog hen paa et lokalt dansested, Twiga (giraf) og fyrede den af til afrikanske rytmer det meste af natten. Jeg kommer virkelig til at savne deres danse-mentalitet, der betyder, at man kan danse hvor som helt og naar som helst, med eller uden musik eller partner. Selv de mindste boern laver de vildeste MTV-moves. Det ser bare saa forkert ud, nar de 4-5-aarige nabopiger ryster roev som en anden Shakira.
Weekenden blev kun sjovere, for da Maja kom hjem soendag aften, opdagede vi, at der blev holdt stort bryllup med masser af mennesker og fin pynt i vores bar. Vi besluttede os da for at tage et kig derud, selvom vi begge var virkelig smadrede. Vi blev naermest oejeblikkeligt omringet af mindre aedru maend, der var i rigtigt festhumoer, og fandt ud af, at nogle af dem gerne ville have taget billeder med os. Det er meget hyggeligt, men ogsaa skraemmende, at man straks faar en hoejere status til festen fordi man er hvid, selvom man ikke kender nogen.
I skal forresten vaere en lille smule glade for kulden i DK, for her er satans varmt! Haehae ;)
Nej, det er en masse koncerter og diverse andre optraedender, der varer en hel uge. Udenfor Tasuba var der opstillet nogle smaa spisesteder/barer og boder med lokal kunst fra Old Market. Vi har simpelthen set de vildeste ting. Den foerste aften vi var der, kostede det 4 kr. at komme ind. Det var lige til at overkomme, og den foerste koncert vi saa, var noget finsk folkemusik med tre herrer der spillede paa violin og guitar. Ikke lige det man forbandt med en afrikansk festival, men interessant var det. Herefter kom der dog noget mere lokal musik med bongo-trommer, hvid krigsmaling i ansigterne og bare overkroppe med muslingesmykker i forening med vild dans og hoeje raab. Vi har ogsaa set teater, der jo selvfoelgelig foregaar paa swahili, saa det er lidt begraenset, hvad man fatter.
Onsdag aften saa vi det mest sindssyge stepdance/stomp med kinesere eller japanere (jeg kan altsaa ikke kende forskel, selvom folk paastaar det er let!) - to unge kvinder fyrede det vildeste stepdans af, mens der blev spillet heftigt paa trommer i takt. Men det skulle vise sig at blive vildere. Efter den optraeden kom der nemlig unge, mandlige, veltraenede akrobater, der simpelthen kunne de mest aandssvage ting. Det var bare flik-flak, saltomotaler (staves) og de vildeste ting de kunne med kroppen. Hold da op, hvor var det flot, men meget svaert og uinteressant at beskrive her. Herefter kom der slangemennesker, og det kunne Sara slet ikke holde ud at se paa, haha. Altsaa, deres kroppe maa serioest vaere lavet af elastik og gummi, for jeg er overbevist om, at det var fysisk umuligt, mange af de ting de gjorde!
En ung fyr laa med hovedet paa gulvet ud mod publikum, stoettende paa hagen, mens hans ben var drejet om foran hovedet i en fuldstaendig latterlig position, saa foedderne var ud for hans ansigt. Han holdt en pakke taendstikker med den ene fod og en cigaret i den anden, hvorefter han saa skulle taende cigaretten og ryge paa den fra foden. Det giver sikkert absolut ingen mening naar I laeser dette, men det er virkelig ogsaa svaert at forklare paa skrift.
I hvert fald var jeg ekstremt imponeret over alle de talenter, der optraadte paa festivallen. Nogle af aftenerne var det endda gratis at komme ind. Der var ogsaa god musik, det meste af det meget reggae-agtigt, men ogsaa noget helt lokalt stammemusik og noget mere pop-agtigt, hvor en fyr bekendte sin kaerlighed til en af dansepigerne. Det fedeste var, at folk sad paa tilskuerpladser, men at der var et mellemrum mellem scenen og pladserne, hvor folk gik ned og dansede, naar der kom en sang med gang i. Der var generelt en fantastisk stemning, og det eneste der undrede mig var, at folk ikke var saerligt gode til at klappe af de forskellige optraedender. Nogle gange var jeg naesten den eneste jeg kunne hoere klappe i en proppet sal med omkring 2000 mennesker.
Sara og jeg hang ud med rastafyrene derhenne de fleste af dagene, og om fredagen tog vi ned og koebte laerreder med dem, saa vi kan male sammen med dem paa Old Market. Men at koebe laerreder i Tanzania er ikke som at gaa ind i Soestrene Grene og vaelge en stoerrelse for herefter at gaa hjem og male. Her skal man igennem mange faser! Heldigvis var Chela og Babu, to af fyrene, soede til at hjaelpe os, men foerst skulle vi finde et sted der solgte trae til rammer, og her koebte vi en tre meter lang traepael, som herefter skulle over til en toemrer og skaeres i tyndere stykker. Saa skulle vi ogsaa lige forbi mini-Silvan for at koebe baade smaa og store soem og desuden en gul maling, da de manglede den farve. Chela tog over og koebte stof til laerredet, da mig og Sara synes vi havde det meget haardt, og fandt en shop med Kit-Kat og Snickers, der for en gangs skyld ikke var fuldstaendigt smeltede.
Langt om laenge kunne vi vende tilbage til Old Market, hvor Babu straks gik i gang med at save trae til forskellige stoerrelser rammer, og Chela greb en hammer uden skaft og fik os til at hjaelpe med at holde, naar han soemmede rammerne. Endelig skulle stoffet soemmes paa, og vi havde seks fine laerreder. Vi naaede sjovt nok ikke at male den dag, men det skal vi snarest. Vi synes der traenger til at blive malet nogle noegne damer og maend inspireret af min medbragte kunstbog om anatomi, i kontrast til alle deres Maasai-, Tinga tinga- (dyr) og palmestrandsmalerier. Men nu maa vi se, de er ret vilde efter at laere os at male som dem.
I weekenden drak Sara og jeg Konyagi paa mamas bar, Ruvuma. Fasili, vores soede barfyr, synes vist vi var lidt underlige, men han laerte os dog at sige at man er fuld paa swahili, hvilket jo egentlig er ret vigtigt: ku-leva! Fasili forklarede os at han var muslim og ikke drak, men Sara fik ham dog til at smage drinken med et misbilligende blik. Han er virkelig skaeg, og vi fandt ogsaa ud af, at han faktisk bor inde i selve baren - lige over for vores vaerelse. Han arbejder i og er bundet til baren fra morgen til aften, og han keder sig forfaerdeligt af og til, saa hver gang vi kommer ud, saetter han sig over ved os, selvom vi har en rimelig stor sprogbarriere at bekaempe. Loerdag aften, da Sara og jeg sad og drak lidt med Mariam inden vi skulle til festival, stod han inde i baren med en slangeboesse og skoed et lille soedt firben ned fra loftet. Saa keder man sig lidt. Apropos kryb, har vi en hel myrehaer paa vores vaerelse, der somme tider dukker op, og vi soerger altsaa for ikke at have madvarer liggende, og toemmer skraldespanden tit. Foej, de fik sig lige en tur med min vildt elendige aftershave-lugtende myggespray, som var skyld i, at jeg fik 70 myggestik alene paa benene og foedderne i Dar. Tsk.
Da Maja og jeg kogte spaghetti den anden aften (vi faar spaghetti med aertesovs en gang om ugen. Det er fantastisk, saa godt pasta kan smage) havde vi ogsaa selskab af en soed, lille mus, som vi dog begge hylede op over da vi opdagede den. Tal lige om sarte, pylrede mennesker fra vesten... Den anden dag tissede jeg paa en stor, doed kakerlak paa Tasuba. Oev.
Anyway, det var lidt af et sidespring, for loerdag valgte vi bare at blive uden for Tasuba og drikke med drengene, hvilket var rigtig hyggeligt, lige indtil verdens laveste fyr begyndte at laegge an paa mig. Han var ikke over 160 cm, og saa var han rimelig irriterende, og spurgte hele tiden om han maatte kysse min oelflaske (deres udtryk for at smage). Argh. Han gav mig ogsaa et flettet armbaand som skulle vaere et tegn paa evigt venskab (yeah right, din dumme dvaerg), og koebte mig oel. Jeg trak igen "jeg-har-en-kaereste"-kortet, men det var han rimelig ligeglad med. Det var en god aften alligevel, naar jeg kom paa afstand fra ham, haha. Vi tog hen paa et lokalt dansested, Twiga (giraf) og fyrede den af til afrikanske rytmer det meste af natten. Jeg kommer virkelig til at savne deres danse-mentalitet, der betyder, at man kan danse hvor som helt og naar som helst, med eller uden musik eller partner. Selv de mindste boern laver de vildeste MTV-moves. Det ser bare saa forkert ud, nar de 4-5-aarige nabopiger ryster roev som en anden Shakira.
Weekenden blev kun sjovere, for da Maja kom hjem soendag aften, opdagede vi, at der blev holdt stort bryllup med masser af mennesker og fin pynt i vores bar. Vi besluttede os da for at tage et kig derud, selvom vi begge var virkelig smadrede. Vi blev naermest oejeblikkeligt omringet af mindre aedru maend, der var i rigtigt festhumoer, og fandt ud af, at nogle af dem gerne ville have taget billeder med os. Det er meget hyggeligt, men ogsaa skraemmende, at man straks faar en hoejere status til festen fordi man er hvid, selvom man ikke kender nogen.
I skal forresten vaere en lille smule glade for kulden i DK, for her er satans varmt! Haehae ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar