Jeg er ved at tegne skitse til mit maleri...
En af vores livretter hernede - pilau, som er en risret med kartofler og daarligt koed + den laekreste salat med pili-pili (chili), tomat, loeg osv.
Smukke Sara paa stranden
Glaeden var stor, da Maja modtog en pakke med Haribo-slik og bolsjer fra hendes soede foraeldre!
Sara, Maja, Monika og jeg paa stranden. Laeg maerke til fotografens skygge. Haha. Fail.
En af vores... andre retter. Samaki. Med hoved, finner og det hele... Saa gaar man bare i gang med fingrene.
Boernene tegner paa tavlen inden de bliver hentet. Pigen i forgrunden, Suzy, er den jeg har mistet mit hjerte til. Hun er det soedeste nogensinde!
Bloggen er desvaerre blevet en anelse nedprioriteret i den seneste uge - tiden flyver afsted her i Tanzania. Men nu har jeg faaet aeren af at laane Monikas computer endnu en gang, saa jeg slipper for de uendelige problemer paa netcaféen. Med hensyn til overskriften betyder moyo heart, hvis nogen skulle vaere i tvivl.
Lige nu sidder jeg i stuen og taler lidt med Maja og Allan, som er paa besoeg igen.
Da jeg var hjemme ved Monika tidligere, fik jeg den lettere tvivlsomme aere af at faa hennafarve paa mine negle, som blev en yndig nuance af gulerodsfarvede - det ligner jeg har roeget 1000 cigaretter mellem samtlige fingre... Og det er permanent. Hvad goer man ikke for lidt afrikansk toesehygge. Hele sidste uge har vi haft besoeg af Lucy, vores soede, afrikanske dada (soester), som er paa min alder og har ferie lige nu. Det har vaeret rigtig hyggeligt, og hun har blandt andet taget os paa en gaatur rundt i Baga, hvor vi saa familiens tidligere hus og besoegte nogle af Lucys tidligere laerere. De boede i det sjoveste hus! Der var skriggule sofaer, bamser i alle afskygninger, en badebold haengende fra loftet og en transparent dug med tropiske fisk paa sofabordet. De var virkelig soede og boed paa mangojuice, selvom de var travlt optagede af at se engelsk fodbold. Lucy havde dog lidt bagtanker ved besoeget, da hun ville laane et kaempe ringbind fyldt med rettede matematikopgaver, som hun kunne goere nytte af til sin kommende eksamen. Hun viste os noget af det, og jeg fattede ikke saerlig meget. Hun skal studere noget business and economics, saa det passer jo fint til hende.
I oevrigt er hun noget af en sangfugl - naar hun er her, kan man hoere hende synge i hele huset. Det skifter lidt hvad hun kan lide at synge med paa - det ene oejeblik er det hardcore gangsterrap, og det naeste oejeblik har hun sat en CD paa med kristne salmer. En aften hoerte vi musik paa min iPod, og hun gik helt amok, da hun saa jeg havde Lady Gaga (Tak Tessie) - jeg har ikke rigtigt hoert Lady Gaga blive spillet i Afrika, saa blev lidt overrasket over Lucy kendte hende. Da jeg gik i seng var det til lyden af Lucy, der skraalede Paparazzi igen og igen, og da jeg vaagnede naeste morgen, var det til lyden af Lucy, der sang endnu hoejere med paa Paparazzi. Simpelthen saa sjovt!
Sidste loerdag var hele familien samlet i stuen, og vi havde egentlig taenkt os at se en film, men vi endte med at se en forfaerdelig saebe-opera, som varede en hel ulidelig time. Den var i korte traek fillipinsk, men synkroniseret til engelsk tale. Paa en time naaede en at vaere en anden utro, et andet kaerestepar slog op og graed begge ustoppeligt, to kvinder kom op at slaas, et firma beskyldte et andet for at bedrage dem, en rigmandsdatter bestak en kvinde for at faa hende til at lyve, og der var desuden to fyre, der skaendtes om en helt fjerde kvinde. Tilsat en masse soergelig violinmusik. Og OK elendigt skuespil. Og en volume paa max.
Men det var lige til at holde ud, naar nu familien var samlet. Og mama gav os et fint smykke hver bagefter, maaske for at kompensere for hendes manglende tilstedevaerelse, hehe.
Lige da hun kom hjem fortalte hun det var fordi hun savnede os, men et par dage efter havde hun vist glemt det, for pludselig var hun her udelukkende fordi baren skulle lejes ud. Det er den i oevrigt blevet nu - der er blevet malet og shinet op, der er kommet nye skilte, et langt stoerre udvalg i baren (godt, men saa alligevel ikke...) og lidt forskellige retter at vaelge imellem. Hertil hoejere musik, flere borde og stole og en bartender mere ud over Fasili. Saa nu er der pludselig gang i den til sent om aftenen, og der blev tilmed holdt endnu et bryllup sidste soendag. Lad mig sige det saadan... Man er glad for sin iPod naar man skal sove!
Sara og jeg er ikke naaet saa forfaerdeligt langt i vores maleprojekt, vi har egentlig kun faaet tegnet vores motiver op med blyant. Jeg skal male en ganske almindelig noegen kvinde i siddende stilling, men Sara har valgt at gaa all in og male to noegne kvinder, der kaertegner hinanden. Haha, hun er simpelthen fantastisk. Den anden dag var vi nede og bade, og vi fik selskab af den sjoveste, 17-aarige fyr, Idd, der er totalt hyper og mangler halvdelen af sin ene fortand. Han gav os show for alle pengene i sandet, hvor han saa let som ingenting lavede flik-flak, gik i bro, stod paa haender osv.
Vi hoppede sammen ud i de hoeje, varme boelger, og det var fantastisk. Jeg bader virkelig alt for lidt i havet. Men det er heller ikke en specielt turistet strand, og der ligger ingen blege tyskere og steger. Der er nemlig slet ingen der solbader, primaert fordi det er en muslimsk-domineret by, og det ikke er velset at ligge halvnoegen et saa offentligt sted. Meget apropos var Sara og jeg kun lige staaet op af vandet, da en flok paa omkring 50 midaldrende, velklaedte afrikanere gik forbi os (vi havde badedragter paa, og forsoegte derudover desperat at daekke os med mit lille haandklaede), mens nogle af dem helt alvorligt loeftede pegefingre af os - kombineret med et draebende elevatorblik. Nogle af dem kunne dog godt se det komiske i det, og de grinte og kiggede forlegent vaek. I deres oejne kunne vi garanteret lige saa godt have staaet splitternoegne og danset foran dem.
Det ugentlige marked her i byen er ogsaa en oplevelse for sig. Hver mandag er et kaempe areal lige rundt om hjoernet forvandlet til et hektisk marked med alverdens underlige ting. Der er sindssygt mange rodebunker med toej, der tydeligvis stammer fra diverse noedhjaelpscontainere i vesten. Jeg elsker simpelthen det toej, det er saa Beverly Hills, og det kan jeg sige uden rigtigt at have set serien. I en af disse bunker fandt jeg en forvasket, lidt beskidt t-shirt, som jeg var noedt til at have, selvom den er saa grim. Der staar "Books are good for you" og saa er der et billede af en pige, der spiser en bog med kniv og gaffel og har skubbet sin tallerken med taerte vaek. Det er jo mig, hehe. Derudover koebte jeg en fake laedertaske til 4 kr. Desvaerre har nogle af saelgerne faaet den geniale idé (synes de selv) at spare paa stemmebaandet og derfor indspille salgstalen paa megafon. Over alt hvor man gaar, er de indstillet paa repeat og max volumen, og saa koerer den ellers bare: "BEI POA, MIA TANO, MIA TANO, MIA TANO, RAFIKI YANGU!" (God pris, 500, 500, 500 min ven!) Jeg koeber af princip ikke noget i de boder. Saa maa I kalde mig snerpet.
Torsdag eftermiddag tog Maja til Dar for at kunne loebe halvmarathon tidligt fredag morgen. Det er ikke for sjov jeg kaldte hende Marathon-Maja i et af mine foerste indlaeg! Jeg saa tilfaeldigvis en billboard-reklame for marathon og fortalte det til hende, og hun var straks klar: "Det er lige som at give et lille barn slik, at fortaelle mig der er marathon!", udbroed hun. Jeg maa indroemme, at jeg ville have valgt slik. Men super sejt gaaet af Maja, der loeb paa en bedre tid end hun havde regnet med, og vi andre moedte hende i Dar fredag eftermiddag, hvor der dog ikke var flere vaerelser ledige paa det motel, hun havde sovet paa, saa vi rykkede over til Tamal, det hotel vi boede paa den foerste uge i Tanzania.
Herefter tog vi i Milimani City Mall og fik opfyldt lidt af vores mzungu-behov, saasom chokolade, shampoo, myggespray osv. Jeg fik ogsaa printet intet mindre end 100 billeder af alle de soede boern paa African Childcare. De skal haenges op klassevis med navn til hvert billede. Samtidig fik jeg en laengere snak med ejeren, en pensioneret globetrotter, som havde boet forskellige steder i Europa for at studere, og arbejdet en masse steder i Afrika som lektor. Han var meget interessant at tale med, og han blev ved med at sige, at han oenskede at vaere ung igen.
Senere tog vi paa endnu et mzungu-sted, nemlig det gode stenovns-pizzeria! Det var super hyggeligt, ogsaa selvom vi endnu en gang skulle vente over en time paa maden. Efterfoelgende ville vi gerne i byen, men Maja var forstaaeligt nok traet, og Monika tog med hende tilbage paa hotellet. Men Sara og jeg begav os i en taxa til tagterrassebaren, hvor vi straks blev budt paa en drink af tre fyre fra Dar, men med mellemoesteligt udseende. Vi fandt aldrig helt ud af, hvor de var fra. Den ene af fyrene foelte vist han var Afrikas mandlige svar paa Paris Hilton, fordi hans far ejer et 5-stjernet hotel i Dar, hvor de alle tre arbejdede. Saa han var hele tiden saadan: fuck this man, I have money! Det var liiidt belastende at hoere paa i laengden. Den anden havde arbejdet i Dubai indtil for nylig, og den sidste var flyttet til Dar fra Long Island i NY. Men masser af drinks og shots, det gav de, og vi tog videre paa en club der hedder Bilicanas, som var virkelig stor: fire dansegulve, fire barer og to etager. Da vi kom ved 23-tiden var der maaske fire-fem andre, men da klokken blev et var der propfyldt! Der skulle de tre nu rimelig fulde dudes paa arbejde paa hotellet, fordi der var vagtskifte. Det passede os egentlig fint. Saa kunne vi danse videre med en masse andre, og oenske sange til DJ'en. Det var en mega fed aften!
Jeg vil slutte af med en lille anekdote. Vi sad ude i baren loerdag aften, Monika, Maja og jeg. Saa kom Babu forbi for at sige hej, og han fortalte Monika, at hun havde koebt noget af ham paa Old Market, og det var han meget glad for. Monika var bare saadan: hvem er han, jeg kan ikke se ham naar det er saa moerkt! Saa proevede jeg at forklare det, men hun vidste det stadig ikke og blev utaalmodig. "Maja, du har kameraet, saa blitz ham dog i hovedet og tag et billede, saa jeg har en chance for at se hvem pokker han er!" Endelig blev mysteriet opklaret. Hahahah, man skulle nok have vaeret der.
PS: Min hjemrejsedato bliver rykket cirka 14 dage, saa I maa leve lidt laengere i smerte... ;)
Lige nu sidder jeg i stuen og taler lidt med Maja og Allan, som er paa besoeg igen.
Da jeg var hjemme ved Monika tidligere, fik jeg den lettere tvivlsomme aere af at faa hennafarve paa mine negle, som blev en yndig nuance af gulerodsfarvede - det ligner jeg har roeget 1000 cigaretter mellem samtlige fingre... Og det er permanent. Hvad goer man ikke for lidt afrikansk toesehygge. Hele sidste uge har vi haft besoeg af Lucy, vores soede, afrikanske dada (soester), som er paa min alder og har ferie lige nu. Det har vaeret rigtig hyggeligt, og hun har blandt andet taget os paa en gaatur rundt i Baga, hvor vi saa familiens tidligere hus og besoegte nogle af Lucys tidligere laerere. De boede i det sjoveste hus! Der var skriggule sofaer, bamser i alle afskygninger, en badebold haengende fra loftet og en transparent dug med tropiske fisk paa sofabordet. De var virkelig soede og boed paa mangojuice, selvom de var travlt optagede af at se engelsk fodbold. Lucy havde dog lidt bagtanker ved besoeget, da hun ville laane et kaempe ringbind fyldt med rettede matematikopgaver, som hun kunne goere nytte af til sin kommende eksamen. Hun viste os noget af det, og jeg fattede ikke saerlig meget. Hun skal studere noget business and economics, saa det passer jo fint til hende.
I oevrigt er hun noget af en sangfugl - naar hun er her, kan man hoere hende synge i hele huset. Det skifter lidt hvad hun kan lide at synge med paa - det ene oejeblik er det hardcore gangsterrap, og det naeste oejeblik har hun sat en CD paa med kristne salmer. En aften hoerte vi musik paa min iPod, og hun gik helt amok, da hun saa jeg havde Lady Gaga (Tak Tessie) - jeg har ikke rigtigt hoert Lady Gaga blive spillet i Afrika, saa blev lidt overrasket over Lucy kendte hende. Da jeg gik i seng var det til lyden af Lucy, der skraalede Paparazzi igen og igen, og da jeg vaagnede naeste morgen, var det til lyden af Lucy, der sang endnu hoejere med paa Paparazzi. Simpelthen saa sjovt!
Sidste loerdag var hele familien samlet i stuen, og vi havde egentlig taenkt os at se en film, men vi endte med at se en forfaerdelig saebe-opera, som varede en hel ulidelig time. Den var i korte traek fillipinsk, men synkroniseret til engelsk tale. Paa en time naaede en at vaere en anden utro, et andet kaerestepar slog op og graed begge ustoppeligt, to kvinder kom op at slaas, et firma beskyldte et andet for at bedrage dem, en rigmandsdatter bestak en kvinde for at faa hende til at lyve, og der var desuden to fyre, der skaendtes om en helt fjerde kvinde. Tilsat en masse soergelig violinmusik. Og OK elendigt skuespil. Og en volume paa max.
Men det var lige til at holde ud, naar nu familien var samlet. Og mama gav os et fint smykke hver bagefter, maaske for at kompensere for hendes manglende tilstedevaerelse, hehe.
Lige da hun kom hjem fortalte hun det var fordi hun savnede os, men et par dage efter havde hun vist glemt det, for pludselig var hun her udelukkende fordi baren skulle lejes ud. Det er den i oevrigt blevet nu - der er blevet malet og shinet op, der er kommet nye skilte, et langt stoerre udvalg i baren (godt, men saa alligevel ikke...) og lidt forskellige retter at vaelge imellem. Hertil hoejere musik, flere borde og stole og en bartender mere ud over Fasili. Saa nu er der pludselig gang i den til sent om aftenen, og der blev tilmed holdt endnu et bryllup sidste soendag. Lad mig sige det saadan... Man er glad for sin iPod naar man skal sove!
Sara og jeg er ikke naaet saa forfaerdeligt langt i vores maleprojekt, vi har egentlig kun faaet tegnet vores motiver op med blyant. Jeg skal male en ganske almindelig noegen kvinde i siddende stilling, men Sara har valgt at gaa all in og male to noegne kvinder, der kaertegner hinanden. Haha, hun er simpelthen fantastisk. Den anden dag var vi nede og bade, og vi fik selskab af den sjoveste, 17-aarige fyr, Idd, der er totalt hyper og mangler halvdelen af sin ene fortand. Han gav os show for alle pengene i sandet, hvor han saa let som ingenting lavede flik-flak, gik i bro, stod paa haender osv.
Vi hoppede sammen ud i de hoeje, varme boelger, og det var fantastisk. Jeg bader virkelig alt for lidt i havet. Men det er heller ikke en specielt turistet strand, og der ligger ingen blege tyskere og steger. Der er nemlig slet ingen der solbader, primaert fordi det er en muslimsk-domineret by, og det ikke er velset at ligge halvnoegen et saa offentligt sted. Meget apropos var Sara og jeg kun lige staaet op af vandet, da en flok paa omkring 50 midaldrende, velklaedte afrikanere gik forbi os (vi havde badedragter paa, og forsoegte derudover desperat at daekke os med mit lille haandklaede), mens nogle af dem helt alvorligt loeftede pegefingre af os - kombineret med et draebende elevatorblik. Nogle af dem kunne dog godt se det komiske i det, og de grinte og kiggede forlegent vaek. I deres oejne kunne vi garanteret lige saa godt have staaet splitternoegne og danset foran dem.
Det ugentlige marked her i byen er ogsaa en oplevelse for sig. Hver mandag er et kaempe areal lige rundt om hjoernet forvandlet til et hektisk marked med alverdens underlige ting. Der er sindssygt mange rodebunker med toej, der tydeligvis stammer fra diverse noedhjaelpscontainere i vesten. Jeg elsker simpelthen det toej, det er saa Beverly Hills, og det kan jeg sige uden rigtigt at have set serien. I en af disse bunker fandt jeg en forvasket, lidt beskidt t-shirt, som jeg var noedt til at have, selvom den er saa grim. Der staar "Books are good for you" og saa er der et billede af en pige, der spiser en bog med kniv og gaffel og har skubbet sin tallerken med taerte vaek. Det er jo mig, hehe. Derudover koebte jeg en fake laedertaske til 4 kr. Desvaerre har nogle af saelgerne faaet den geniale idé (synes de selv) at spare paa stemmebaandet og derfor indspille salgstalen paa megafon. Over alt hvor man gaar, er de indstillet paa repeat og max volumen, og saa koerer den ellers bare: "BEI POA, MIA TANO, MIA TANO, MIA TANO, RAFIKI YANGU!" (God pris, 500, 500, 500 min ven!) Jeg koeber af princip ikke noget i de boder. Saa maa I kalde mig snerpet.
Torsdag eftermiddag tog Maja til Dar for at kunne loebe halvmarathon tidligt fredag morgen. Det er ikke for sjov jeg kaldte hende Marathon-Maja i et af mine foerste indlaeg! Jeg saa tilfaeldigvis en billboard-reklame for marathon og fortalte det til hende, og hun var straks klar: "Det er lige som at give et lille barn slik, at fortaelle mig der er marathon!", udbroed hun. Jeg maa indroemme, at jeg ville have valgt slik. Men super sejt gaaet af Maja, der loeb paa en bedre tid end hun havde regnet med, og vi andre moedte hende i Dar fredag eftermiddag, hvor der dog ikke var flere vaerelser ledige paa det motel, hun havde sovet paa, saa vi rykkede over til Tamal, det hotel vi boede paa den foerste uge i Tanzania.
Herefter tog vi i Milimani City Mall og fik opfyldt lidt af vores mzungu-behov, saasom chokolade, shampoo, myggespray osv. Jeg fik ogsaa printet intet mindre end 100 billeder af alle de soede boern paa African Childcare. De skal haenges op klassevis med navn til hvert billede. Samtidig fik jeg en laengere snak med ejeren, en pensioneret globetrotter, som havde boet forskellige steder i Europa for at studere, og arbejdet en masse steder i Afrika som lektor. Han var meget interessant at tale med, og han blev ved med at sige, at han oenskede at vaere ung igen.
Senere tog vi paa endnu et mzungu-sted, nemlig det gode stenovns-pizzeria! Det var super hyggeligt, ogsaa selvom vi endnu en gang skulle vente over en time paa maden. Efterfoelgende ville vi gerne i byen, men Maja var forstaaeligt nok traet, og Monika tog med hende tilbage paa hotellet. Men Sara og jeg begav os i en taxa til tagterrassebaren, hvor vi straks blev budt paa en drink af tre fyre fra Dar, men med mellemoesteligt udseende. Vi fandt aldrig helt ud af, hvor de var fra. Den ene af fyrene foelte vist han var Afrikas mandlige svar paa Paris Hilton, fordi hans far ejer et 5-stjernet hotel i Dar, hvor de alle tre arbejdede. Saa han var hele tiden saadan: fuck this man, I have money! Det var liiidt belastende at hoere paa i laengden. Den anden havde arbejdet i Dubai indtil for nylig, og den sidste var flyttet til Dar fra Long Island i NY. Men masser af drinks og shots, det gav de, og vi tog videre paa en club der hedder Bilicanas, som var virkelig stor: fire dansegulve, fire barer og to etager. Da vi kom ved 23-tiden var der maaske fire-fem andre, men da klokken blev et var der propfyldt! Der skulle de tre nu rimelig fulde dudes paa arbejde paa hotellet, fordi der var vagtskifte. Det passede os egentlig fint. Saa kunne vi danse videre med en masse andre, og oenske sange til DJ'en. Det var en mega fed aften!
Jeg vil slutte af med en lille anekdote. Vi sad ude i baren loerdag aften, Monika, Maja og jeg. Saa kom Babu forbi for at sige hej, og han fortalte Monika, at hun havde koebt noget af ham paa Old Market, og det var han meget glad for. Monika var bare saadan: hvem er han, jeg kan ikke se ham naar det er saa moerkt! Saa proevede jeg at forklare det, men hun vidste det stadig ikke og blev utaalmodig. "Maja, du har kameraet, saa blitz ham dog i hovedet og tag et billede, saa jeg har en chance for at se hvem pokker han er!" Endelig blev mysteriet opklaret. Hahahah, man skulle nok have vaeret der.
PS: Min hjemrejsedato bliver rykket cirka 14 dage, saa I maa leve lidt laengere i smerte... ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar