Swahili i regnvejr

Jeg tillader mig at skrive endnu et blogindlaeg, da jeg jo egentlig ogsaa bruger bloggen som en slags cyber-dagbog (cyber er virkelig et af de ord, der bliver brugt for lidt!).
I tirsdags begyndte Swahili-undervisningen med vores fantastiske laerer Jessie. Han er simpelthen saa sympatisk, og ogsaa en god underviser. Han minder mig om min kaere folkeskolelaerer Flemming, som jeg havde fra 1.-9. klasse. Vi kastede os ud i udtale, greetings, tal og andre nyttige begynderting. Phew, jeg kan godt maerke jeg ikke har skullet laere et nyt sprog siden 7. klasse. Det er altsaa langt fra nemt, ligegyldigt hvor meget sproggenierne paastaar at grammatikken er lige ud ad landevejen. Men det skrider da fremad (bilder jeg mig selv ind).
Ida troede ved en fejl at ti hed kuma, men det hedder nu altsaa kumi. Det resulterede i et herligt grin fra Jessie, som udbroed: ”Do you know what kuma means in swahili? It’s actually a woman’s private parts!” – saa fik vi da det paa plads.
Jeg haaber bare at naa at laere de grundlaeggende ting, da os kommende tanzanianere meget sjaeldent vil moede folk, der kan tale engelsk. Dem der skal til Ghana og Uganda kan vaere ret ligeglade, da befolkningen dér taler fint engelsk.
Vi har ogsaa laert noget om kropssprog af de to danske undervisere Tasja og Katrine i samarbejde med Masai-James. Han laerte os blandt andet, at hvis man fx hilser far-datter i Kenya, staar man meget langt vaek fra hinanden og roerer kun hinandens haandflader let. Det er blandt andet for at undgaa mistanke om incest, som jo er ret udbredt. Meget maerkeligt! Hvis han desuden skulle hilse paa en af sine svigermoedre, var det noget med ingen oejenkontakt og bare et hurtigt buk.

Haha, det er simpelthen saa sjovt at han bor sammen med sine to koner og alle otte boern under samme tag. Det maa baade vaere en fest og et helvede af og til. Han har i oevrigt et fint udseende, men det bliver bare lidt oedelagt af de lange, sorte flueben (eller stankelben maaske snarere), der stikker ud af hans naese. Det er maaske en slags status blandt masaier, hvem ved?

Og saa vil jeg gerne lige have lov til at sige en ting! I skal slet ikke snakke om varme, solrige Afrika, om hvor flot en kuloer jeg har faaet, om jeg bruger solcreme nok osv. Det regner fucking hele tiden! Vi er hverken i den korte eller lange regntid, men alligevel regner det mindst et par timer om dagen. Eller nej, lad os bare sige det som det er: det styrter ned! Vi proever jo egentlig at vaere glade for det, os sarte danskere, for det er jo utroligt gavnende for alle boenderne, dyrelivet, naturen og det hele - men maaske vi havde regnet (hoehoe) med en lille smule mere sol her midt paa kloden! Der har vaeret sol nogle timer hver dag, men for det meste graavejr. Jeg tror faktisk jeg kommer til at droemme mig tilbage til denne behagelige temperatur, naar jeg gaar rundt i Bagamoyo og sveder som en blegfed dansker i omkring 35 grader, mens jeg bliver aedt op af insekter og faar samme farve som en postkasse. Jeg bliver tilsyneladende aldrig tilfreds! Ville bare oenske jeg havde vaeret en smule mere praktisk og eventuelt havde taget regnjakke, regnslag, gummistoevler, vinterjakke, regntaette sko, paraply eller NOGET med. Hvorfor fortalte du mig ikke det ville regne, mor?

Tirsdag eftermiddag skulle vi planlaegge nogle aktiviteter, og saa kom boernene fra lokalomraadet og legede med os. De var nok omkring 30 boern i alderen meget generte til meget udadvendte – alle sammen sindssyge til sport. Vi spillede foerst rundbold, hvilket jo er en klassiker for os danskere. Nogle af dem kendte det fra tidligere voluntoerer, og de andre var meget laerenemme, bortset fra at nogle misforstod det med de markerede baser, og faktisk bare loeb op til den foerste base og herefter tvaers over banen til den sidste base.
Bagefter legede vi en leg der kaldes Pepeta. Det betyder at drible paa swahili, og saa staar man i en rundkreds og én siger: ”I have a ball... And I put it here... and I put it here… and I pepeta, I pepeta!” Altsaa har man en imaginaer bold som man holder op og herefter placerer forskellige steder paa kroppen, og naar man saa siger I pepeta, saa skal alle danse med de kropsdele hvor bolden blev placeret. Jeg ved ikke om I overhovedet fatter noget af min forklaring, men det er faktisk ret morsomt! Vi sluttede af med endnu en klassiker.. Limbo, dog med et reb som limbo-stang - det handler om at vaere kreative hernede. Vi nynnede limbosangen imens, og selvom ikke alle helt forstod princippet i boeje sig bagover, var det pisse skaegt. De aktive af os (laes: dem der ogsaa loeber ture klokken lort om morgenen og har en meget sportslig baggrund) blev og spillede fodbold med nogle af boernene, selvom det – surprise – styrtede ned, og andre valgte at soege ly indendoere. I kan ikke paa nogen maade gaette, hvilken gruppe jeg hoerte under, det er jeg sikker paa.

Det skoenne afrikanske vejr (:

Mig paa toppen af et bjerg som jeg foerst skriver om i naeste indlaeg - men flot er det da!

Sara med den soedeste lille pige som ville holde os begge i haanden.

Leg med de lokale boern - limbooo!

Da vi kom op i spisesalen om aftenen sad der to afrikanske piger og var helt opslugte af den klodsede kasse af et TV nede i hjoernet, og tror I saa ikke de sad og saa Westlife livekoncert mens de gladeligt sang med. Paa mange omraader er kenyanerne virkelig stuck in the 90s. Det er jo saa grineren.

Hvis nogen skulle bekymre sig om mit helbred har jeg naermest aldrig haft det bedre – godt nok er jeg ikke vant til at skulle drikke saa meget vand, saa jeg har haft en ret belastende hovedpine af og til – men bortset fra det har jeg ikke faaet saa meget som en rift eller et myggestik, og min mave holder sig ogsaa fortsat i ro. Det er faktisk ret nice! Jeg husker ogsaa at tage vitaminpiller naesten hver dag, Hanne Hansson. (OK, rimelig internt, jeg savner bare min familie lidt).
Jeg har ogsaa vaennet mig til at blive koert rundt af chauffoerer man skulle tro var flugtbilister, matatus (minibusserne) er faktisk mega hyggelige. Det er lidt som en minisafari hver gang vi skal til Nanyuki, og forleden spottede jeg baade zebraer, to kaempe gribbe i et trae, en ensom hyaene og selvfoelgelig masser af koeer, faar, geder og kameler/dromedarer (jeg laerer aldrig hvem af dem, der kun har én pukkel – who cares?).

Jeg maa hellere stoppe for nu, da jeg er paent smadret efter en crazy bytur paa Sportsman’s Arm Hotel i gaar. Mere om det senere, for i morgen skal jeg nemlig hoejst sandsynligt op og til tre timers gudstjeneste i den naerliggende kirke, som os snaevertsynede danskere nok naermere ville betegne som et redskabsskur. Men I faar nok foerst dette indlaeg mandag, da jeg allerede har postet i dag. Saa I maa vaebne jer med taalmodighed, kaere fans.

Bonus: lidt swahili (jeg har slet ikke kigget i mine noter).
Jina langu ni Camilla! Ninatoka Denimaki mji wa Gilleleje. Ninasema kidogo kiswahili.
Habari ya asubuhi? Mzuri sana!
Asante qua chakula. (god huskeregel: asante qua tequila).