Tanga by night

 Saadan ser legepladsen ud lige nu - dog med hvidmalede braedder

 Stranden i Tanga. Det var overskyet - skoent!

 Maj ved porten, som hun maatte hoppe over da vi kom hjem fra byen, fordi vagten sov.

 Vores elskede Ruvuma bar/Mamas bar her i Baga

 Maj paa Yacht-club, hvor vi spiste

 Maja og jeg lavede kyllingeburgere til Mariam - saadan rister man bollerne paa afrikansk

 

Namme-nam! En af de utallige frugtboder

  

Siden I hoerte fra mig sidst, har jeg vaeret udsat for lidt drama her i det tanzanianske.
I sidste uge kom Maja og jeg op at skaendes med to pikipiki-maend, som efter de havde koert os hjem til Monika pludselig ville have det dobbelte i betaling. Vi stod og diskuterede med hver vores, og vidste udmaerket godt de proevede at faa mere fordi vi er hvide. Det gider vi ikke finde os i - vi foeler os semiafrikanske efterhaanden. Men som jeg stod der og argumenterede mod den emsige mand, kom jeg lidt for taet paa hans brandvarme udstoedningsroer, hvilket resulterede i et stort brandsaar paa mit ben. Det gjorde virkelig ondt! Monika grinte lidt af mig og boed mig velkommen i klubben, da det ogsaa er sket for hende. Ydmygende er det at indroemme, at de endte med at faa den pris de kraevede, fordi vi simpelthen ikke gad staa der laengere. Maja endte med at raabe "I'm never gonna use you again!", efter hendes chauffoer, haha. Det drejede sig kun om 2 vs. 4 kr, saa det var udelukkende princippet!

Torsdag tog jeg til Dar for at tage bussen videre til Tanga, hvor jeg skulle besoege Mai, som er i praktik som paedagog paa et Day Care Center.
Hvis nogen synes Hovedbanegaarden er et stressende sted, saa skulle I proeve Ubungu Terminal Station i Dar: der er et stort kaos af busser, mennesker, saelgere, dalaer, flere busser og maend der raaber og tager fat i en. "Unakuenda wapi? (hvor skal du hen) Arusha? Morogoro? Dodoma? Lushoto? Moshi???" de er simpelthen ikke til at stoppe, hvor meget man end siger "nej, jeg har allerede reserveret en billet til Tanga!" Men jeg fik da koebt biletten og fandt bussen i god tid. Her blev jeg tilbudt boeger og aviser paa swahili (saa godt synes jeg ikke lige jeg har fat i sproget) og den halvgamle buschauffoer konstaterede uden videre, at han gerne ville giftes med mig. Jeg fandt mit saede i den store bus, hvor der var intet mindre end fem saeder i bredden og en meget smal mellemgang. Herefter begav vi os ud paa den seks timer lange tur, hvor jeg det meste af tiden hoerte musik og halvsov. Vi koerte et par gange forbi nogle police checkpoints, hvor en del passagerer fyldte mellemgangen ud og satte sig paa hug for at gemme sig - der var aabenbart for mange i bussen. Det var nu en smuk tur derop - vi koerte et stykke inde i landet, hvor der var bjerge, storslaaet natur, smaa landsbyer og aber i traeerne. Tissepausen var midt ude i oedemarken. Ikke nogen rastepladser med betalingstoiletter her.
Endelig naaede jeg frem til Mai, og det var blevet sent om aftenen - men hendes mama havde vaeret saa soed at soerge for mad til mig, da jeg kom. Mai bor paa et stort sted med boernehjem, bondegaard, bar og skole i ét. De har omkring 15 boern som bor der fast, og saa en del flere der kommer og gaar i skole hver dag. Desuden har de koeer, geder, hoens, hunde, katte og grise. Det er de foerste grise jeg overhovedet har set i Afrika. Muligvis har de loever, leoparder og elefanter, men grise kan de ikke prale af!
Jeg blev indlogeret paa mit eget fine vaerelse med sofa, bord og stor seng - meget fornemt!
Mai har simpelthen gjort saa mange imponerende ting de fire maaneder hun har vaeret der. Hendes mor var hernede for et par uger siden, hvor hun havde fyldt kufferten op med legetoej og praktiske ting til stedet (saa var der ogsaa plads til Mais 11 par sko og diverse andre afrikanske koeb, da mor skulle hjem igen, mega smart). Der er blevet lavet en indsamling paa Facebook, saa drengene kunne faa fine koejesenge at sove i. Paa stedet bor en 13-aarig pige, Anna, som er albino og naermest blind. Mai tog hende med til oejenlaegen i Tanga og fik maalt hendes styrke, og kontaktede en brillebutik i Skanderborg, som har fremstillet og sponsoreret briller til Anna og to andre boern. Hun laver ogsaa tit overskudsagtige ting som pandekager, kage og andre laekkerier til boernene. Thumbs up for dit fantastiske arbejde, Mai!
Fredag tog vi en dala (eller matatu - en lille dala) til stranden i Tanga. Man skal betale for at gaa paa stranden, vi tog paa en Yacht Club. Her spiste vi frokost og badede i det rolige, nedkoelende vand bagefter (Tanga ligger inde i en bugt, saa stranden minder mere om en soe). Det var virkelig skoent, og lige hvad Mai traengte til, da hun skaller helt enormt efter tre timer i vandet paa Zanzibar uden solcreme. Om aftenen moedtes vi med to andre danske voluntoerer, Louise og Mads, i mamas bar. Mai og jeg tog en Morgan og Cola for at fejre J-dag paa afrikansk. Og talte desuden om, at ingen af os er saerligt vilde med juleoel alligevel.
Loerdag var der kaempe marked i Tanga, som egentlig bestod af stort set de samme ting som mandagsmarkedet her i Baga. Vi kunne ikke rigtigt overskue det, men vi morede os da lidt over en mand med Kvickly-skjorte paa, og synet af en stor flok burkaklaedte kvinder staa og kigge paa fraekt undertoej og BH'er med paaskriften I Love You. Herefter tog vi op paa tagterrassen paa Nyumbani Hotel (vi har vist et eller andet med tagterrasser - det er en mangelvare i Danmark) og spiste frokost. Det var virkelig laekkert! Jeg fik ogsaa koebt nogle gaver til nogen derhjemme, og saa tog vi hjem igen for at gaa i brusebad(!) og goere os klar til senere, hvor den stod paa bytur. Klokken 21 tog vi en taxa tilbage til Nyumbani, hvor vi fik et par oel med udsigt over bugten akkompagneret af virkeligt ringe live musik.
Mai foreslog vi tog paa "Club La Vida Loca", som kun ligger omkring 50 meter derfra, saa selvfoelgelig kunne vi godt gaa derhen. Det skulle vi nok ikke have gjort, for da vi gik paa et fortov med moerkt budskads paa hoejre haand, kom der pludselig en mand gaaende efter os, som Mai lagde maerke til - hun taenkte dog ikke over det, da hun regnede med han bare ville spoerge hvor vi skulle hen, og om han maatte foelge os. Men nej, han kom gaaende bagfra og rev min lille sorte taske brutalt af mig (den sad tvaers henover mig) og loeb ind i moerket, foer vi overhovedet kunne naa at reagere. Vi raabte nogle bandeord efter ham, og skyndte os tilbage til hotellet for at kontakte politiet. De moedte talstaerkt op med maskingevaerer (tror jeg.. aner intet om vaaben - peace), og ville gennemsoege omraadet, men han var da for laengst forsvundet. Ringede ogsaa til min mor for at spaerre mit haevekort, og hun fik selvfoelgelig tudeprinsessen op i mig - jeg blev lidt chokeret, selvom der ikke var sket mig noget.
Herefter blev vi koert til politistationen hvor jeg skulle aflaegge rapport for 3. gang. Det foregik i haanden, da de ingen computer har. Jeg skulle bruge en kopi af rapporten til min rejseforsikring, men en kopimaskine kunne de heller ikke klare. De bad os om at moede op dagen efter klokken 10, saa jeg kunne naa at faa kopien med til Baga. Fint nok, vi blev koert tilbage til La Vida Loca af en politibetjent, for det skulle da ikke oedelaegge vores aften. Her fik vi danset og drukket Konyagi og Redds, moedt en luder, nogle nordmaend jeg har snakket med i Baga og selvfoelgelig en masse fyre - den ene spurgte meget ydmygt om han gerne maatte vaere vores ven, haha. Vi havde ikke spist aftensmad, og de har jo det geniale koncept at staa uden for og lave grillmad hele natten. Vi fik nogle koedspyd med salat, og Mai var meget begejstret: "Enten er jeg meget fuld, eller ogsaa smager det her koed virkelig godt!" Hun var muligvis fuld, men det smagte virkelig godt.
Da vi ventede paa taxaen hjem fik jeg talt fuldemands-swahili med nogle fyre, der synes det var vildt sjovt, jeg kunne tale lidt swahili.
Vi sov knap tre timer og vendte udmattede tilbage til politistationen, hvor de benaegtede alt om nogen kopi. Manden der havde lovet os det var der selvfoelgelig ikke, og de blev ved med at sige, at det var helligdag, selvom de stod der i deres uniformer og trillede tommelfingre. "Hvad vil I saa goere hvis jeg bliver roevet uden for lige om lidt? Vil I saa ogsaa sige desvaerre, vi kan ikke hjaelpe dig, det er helligdag?" spurgte Mai dem lettere irriteret. De kom med alverdens undskyldninger og sagde, at vi bare skulle komme om mandagen! Der var jeg jo taget hjem, var mit konstante svar. Jeg orkede nu heller ikke at diskutere med dem, men det gjorde Mai, som bagefter udbroed noget ala "argh, lortepoliti de har i det her land!", hvorefter betjenten opfangede ordet politi og spurgte, om hun var ude paa at fornaerme ham. Han kunne i hvert fald smide hende ind i cellen til alle de andre lige paa stedet, hvis han ville, informerede han hende om. Vi kunne se en masse af de indsatte fanger, der betragtede os bag tremmerne. Det havde Mai vist ikke saa meget lyst til. 
Jeg kom godt hjem til Baga igen uden nogen rapport, men det skal nok loese sig i sidste ende. Mai kaempede i hvert fald for mig.
I forbindelse med denne sag vil jeg gerne understrege, at det paa ingen maade har paavirket mit syn paa afrikanere, og at folk gerne maa undlade rascistiske kommentarer, da det lidt var tilfaeldet paa Facebook. Jeg kunne lige saa godt vaere blevet overfaldet paa stroeget, og der kunne vaere sket langt vaerre ting! Det er ikke okay at stjaele, men jeg kan ikke lade vaere med at taenke, at denne mand har vaeret i serioes pengenoed. Hvilket mange mennesker i Tanzania unaegteligt er. Jeg er irriteret over det, men jeg haaber han har brugt pengene paa noget fornuftigt. Hernede handler det om overlevelse. Der er intet bistandskontor, intet jobcenter, ingen aktivering, intet banklaan - sagt paa godt dansk: ingen kaere mor! 

Tirsdag var Maja og jeg en tur i Dar, hvor jeg skulle printe de sidste billeder af boernene (ja, det er stadig et tidskraevende projekt) og bare kigge lidt rundt paa markedet i Mwenge. Efter arbejde tog vi dalaen, og jeg tog videre til den lille fotobutik. Igen fik jeg en lang snak med ejeren, John, som virkelig er den soedeste, aeldre herre. Han jokede med at jeg hedder Camilla Parker Bowles, og fortalte mig i den sammenhaeng, at den britiske kongefamilie er paa besoeg i Dar lige nu i forbindelse med 50-aaret for uafhaengigheden. Lidt efter spurgte han mig hvad man kaldte et eller andet man haenger paa vaeggen - det vidste jeg ikke. Han grinte laenge og sagde, at det var underligt jeg ikke kunne mit modersmaal. Han troede aabenbart jeg var englaender, og han undskyldte mange gange, da jeg sagde, at jeg nu engang er dansker. Jeg skulle ogsaa laese et digt fra 20'erne, som han havde paa sin computer - og saa roste han mine billeder og sagde, at jeg var en dygtig fotograf. Saadan en kompliment bliver man altsaa glad for.
Jeg moedtes efterfoelgende med Maja i mzungu-centeret, hvor vi lige skulle et smut i det kaempestore supermarked Game - de har ALT. Vi koebte en masse karameller, som vil give boernene, naar vi holder afslutning paa ACC.

Apropos arbejdet er vi naaet et stykke videre med renovering af legepladsen. Der kommer flere gynger, et stativ de kan klatre op ad via et net, en slags platform de kan kravle op paa og rutche ned fra, og saa bliver det hele malet i glade boernefarver. Det gaar stoet og roligt fremad. Vi er ved at male det hele hvidt som en slags grunder, foer vi gaar amok i farver. Jimmy er ved at stoebe beton under gyngerne, og saa har vi nogle forskellige andre medhjaelpere ogsaa. Undervisning har vi en gang i mellem, og fra naeste uge af skal vi koere et dyretema med middle class, hvor vi forhaabentlig kan arrangere at leje en daladala og koere hen til en krokodillefarm i naerheden af Baga. Det hele er lidt presset her i slutningen af forloebet, for vi har mange ting vi gerne vil naa.
Jeg venter i spaending paa en pakke fra min kaere fader, som sender en masse film herned, blandt andet Loevernes Konge. De kender den ikke, og den "foregaar" i deres eget land! Men okay, de kender generelt ikke Disney. Jeg haaber det kan arrangeres at nabolagets boern maa komme ind i vores stue og se den - i stedet for alle de ketchup-krimier, de foelger med i gennem vinduet.
Jeg har stadig en masse legetoej, jeg braender for at dele ud til dem, men Maja og jeg har talt om det, og er enige om det er bedst at vente til den sidste uge. For det er boern, og naar de ser en pose fuld af legetoej og faar en ting hver, haaber de der er mere hvor det kommer fra, og saa begynder tiggeriet maaske. Det gider vi ikke. Men de er simpelthen bare kaere, og jeg glaeder mig til at kunne give dem alle en bold, en bamse, en bil eller noget helt fjerde.
Undskyld et endnu en gang forsinket indlaeg, som skulle have vaeret oppe torsdag - hvor internetforbindelsen var gaaet hele dagen. Fredag var stroemmen gaaet i hele byen...

Status lige nu: forbereder mig mentalt paa at komme hjem til en af de moerkeste, koldeste dage i Danmark - men heldigvis ved jeg, hvor meget det kommer til at varme mig at se dem, jeg har savnet.