Pakke fra Danmark og Pippi Langstroempe

 Baby-krokodiller

 Der bliver malet i den stegende sol

 Verdens bedste pakke fra verdens bedste far og bror!

 Boernene staar i koe for at blive loeftet op og se krokodillerne

 Resultatet af mit fotoprojekt - her Upper Class

 Middle Class, Maja, Shaima og jeg med flot baggrund

Det gaar lidt sloevt med blogging her i slutningen af mit ophold, da der er saa mange andre ting jeg gerne vil naa og som jeg derfor prioriterer. Jeg har ingen anelse om, hvor mange der egentlig laeser min blog, da det kun er min far der kommenterer paa mine indlaeg. Men I overlever nok...
Lige nu er klokken "saa mbili na ishirini na tatu usiku", det vil sige 2:23 swahili time - oversat er den 20:23. Det er soendag aften, og i morgen venter vores naestsidste arbejdsuge. Det er underligt at det hele snart er slut - vi har virkelig faaet etableret os en hverdag hernede. Varmen vaenner jeg mig aldrig helt til, men ellers synes jeg godt nok, der er mange andre ting jeg er blevet helt vant til: toejvask i haanden, at hente vand uden for, at spise knap saa laekker ugali, gaa paa toilettet i et hul, i bad med en spand, kaempe mod myggene osv. Det er slet ikke saa slemt som det lyder.
Nu skal jeg tvaertimod vaenne mig til tanken om at vende tilbage til overdreven luksus, overforbrug og eskalerende julegave-materialisme.
Hermed ikke sagt, at jeg ikke glaeder mig til at komme hjem, for det goer jeg.
Ting jeg savner:

- Sne
- Rugbroed med paalaeg (suk, ost)
- H&M
- Min computer
- Drikkevand fra hanen
- Vordingborggade og Gilleleje
- Privatfester
- Biblioteket (host, noerd)

Ting jeg ikke savner:

- DSB/Movia
- Danske priser
- Stroeget
- Gillelejes natteliv (undtagen Michaels fester, selvfoelgelig)
- At folk generelt er meget reserverede
- New Yorker
- TV
- Brokkementaliteten

 

Mamba makubwa! (spoerg mig ikke hvordan billedet endte midt i det hele)

Den anden dag tog jeg paa posthuset for at tjekke om pakken var kommet, og soerme om den ikke var! Det tog kun fem dage fra Gille til Baga (over 12.000 km), det er da hurtigt. Min fantastiske far og brow har sendt fantastiske ting: en masse CD'er jeg skal foraere til folk her (de fleste med boybands of course), en masse film jeg har oensket: til boernene Find Nemo, Ice Age, Bee Movie og Loevernes Konge, derudover Stig Larsson-trilogien, Den Eneste Ene og Titanic, som de er fuldstaendigt pjattede med (garanteret kun fordi Celine Dion synger soundtracket), fine klistermaerker og masser af balloner til boernene, lakridser og Lossepladsen bolsjer, to smaa poser sour onion chips og en mascara til mit dullegen her i Afrika, hvor man naesten aldrig har make up paa.
Det bedste var nu den DVD de havde sendt med, hvor de begge to har filmet en soed hilsen til mig! Det var skoent at se, og et fedt alternativ til et brev.
DVDen indeholder ogsaa optagelser fra min 19 og 20 aars foedselsdag, min flytning til Vordingborggade, Christian der koerer bil, Mussi der spiser fisk og lidt fra dagene lige op til Afrika inklusiv afsked i lufthavnen.
Hvis Tess laeser med her, skal hun have tak for den ultimative griner, hvor Stine og jeg filmer hende mens hun sover/har mega toemmermaend, og hun bliver sindssygt sur. Nurh, hvor er det kaert, haha. Beinta skal have tak for at klaede sig ud som Harry Potter med et viskestykke som kappe og en gulvmoppe som kost, hvor hun herefter loeber gennem hele lejligheden mens Mette og jeg nynner tema-melodien fra HP - det saa ogsaa virkelig godt ud, isaer fordi hun tabte sin kappe i sin iver for at flyve hurtigere...

Nu blev det vist lige lovligt internt. Ellers kan jeg berette om en hyggelig aften i torsdags, hvor vi var hjemme hos vores ven (King) David, der bor lige i naerheden. Han havde inviteret Maja og jeg paa mad sammen med Moyo og hans bror Abdul. Han bor i et vaerelse i et stort hus, og man kan godt se han hoerer til de velhavende tanzanianere. Han er laerer paa en Secondary School, og ejer baade en baerbar, motorcykel, store laedersofaer og et koeleskab. Desuden er der stroem paa hans vaerelse. Saa er man rig i Tanzania.
Mens vi ventede paa maden var der koebt kolde Kili og Redds, som vi bare skulle tage af. Deres gaestfrihed er noget helt specielt.
Endelig kom David tilbage med en enorm maengde laekkert tilberedt svinekoed og stegte madbananer som tilbehoer. Vi satte os i en rundkreds paa gulvet, og Abdul gik rundt og vaskede vores haender med en skaal og en kande saebevand, man haelder af - mega smart og hygiejnisk, det har de ogsaa paa de fleste madsteder. Og saa var det ellers bare om at stikke fingrene ned i gryden og fange et stykke koed. Madbananer skulle vi dog ikke nyde noget af, det er en lige saa daarlig opfindelse som Ugali efter vores mening. Men koedet var laekkert, selvfoelgelig med knoglestykker i. David forstaar ikke hvorfor vi ikke vil have nogen som helst ben i vores koed i Danmark. Det vildeste vi kan gaa med til er spareribs.
Efterfoelgende fik jeg lov til at laane computeren (med internet endda!) og noerde lidt Facebook, hvor jeg fik skrevet med mine savnede venner Ida, Beinta og Junge. Det var en rigtig dejlig aften i godt selskab.

Forleden moedtes Sara og jeg paa Corner Bar for at spise aftensmad og drikke en lille Savannah. Vi skulle dog vente en time paa vores pomfritter, men i mellemtiden blev der sendt en Savannah og en cola hen til os fra to fyre, der sad i baren. Fedt nok, taenkte vi, og 10 minutter efter sad de foran os og begyndte at snakke. De var paent visne. De insisterede paa vi skulle have noget koed til vores pomfritter, og bestilte derfor grillet gedekoed til os. Saa har jeg da smagt ged, hvor eksotisk... Den ene fyr var oel-kunstner. Ja, I laeste rigtigt. Han har designet maerkaterne til Castle oellen, og desuden maler han skilte og vaegge med oelreklamer. Rimelig sejt. Den anden var "professionel fighter", altsaa bokser, og han havde fandme taget en medalje paa, han havde vundet engang. Rimelig nederen.
De var nu fine nok, og betalte pludselig alt vores mad, for de var jo maendene.
Vi tog videre paa en anden lille bar, hvor Sara og jeg endelig insisterede paa at give dem noget. Oelkunstneren vaeltede dog baade over doertrin og plastikstole, og tabte sin oel paa gulvet, saa det var vist paa tide han kom hjem i seng. Saa kom Maja, Moyo og Chela lige pludselig, men ham bokser-duden blev stadig haengende. Han insisterede paa jeg skulle baere hans medalje og gav mig et grimt armbaand. Jeg har ALDRIG moedt saa fatsvag og belastende en fyr. Han blev ved med at han sige han elskede mig, kalde mig baby og forsoege at kysse mig. Paa skrift lyder det ikke slemt, men det foregik cirka saaledes:
"I love you so much baby.. I love you... I mean it!"
"Okay, thank you, but you don't know me. Haha" (han er da meget sjov, omend lidt desperat)
"No baby, you have to understand.. I really love you.. Baby.. Love you.."
"I don't understand, but whatever.." (jaja, han er fuld og gentager sig selv lidt)
"Do you HATE me? Is that what you are saying?"
"No, I don't hate you. I'm just saying that I don't love you." (fatter han overhovedet noget?)
"Baby, do you love me then, please just say you love me!"
"I just told you that I don't love you... All right?" (min taalmodighed bliver sat paa proeve nu!)
"I love you. I really really do. Love you baby... Love you!"
"OKAY..." (hvad kan jeg goere, intet jeg siger fiser ind)
(henvender sig til Maja) "I love your friend.. She is so nice.. Does she hate me?" (Maja siger nej)
"Baby... I love you so much. I love you okay? I'm sorry but I love you"
Et kvarter laengere gaar med utallige gentagelser af saetningen I love you.
"Please stop telling me you love me. I think this is getting very annoying!" (surt ansigt)
"BUT I LOVE YOU!! I LOVE YOU SO MUCH! LOVE YOU, LOVE YOU, LOVE YOU! Baby please!"
"... skal vi tage videre, guys?" (inden jeg drukner fyren i en naerliggende vandpyt eller lignende desperate handlinger)

Endelig tog vi videre paa Millennium (uden bokseren), som er et strandhotel med disko-dasko i kaelderetagen. Vi har laenge talt om at skulle derhen og tjekke det ud. Det er et dyrere sted - det koster en tyver at komme ind. Men saa er der ogsaa aircon, diskolys, paene bartendere, mzungu-toilet, nogenlunde hoejttalere og stort dansegulv. Her dansede vi det halve af natten med en masse soede mennesker, det var virkelig sjovt! Jeg stod ogsaa i min mindre aedru tilstand og forhandlede med en safari-arrangoer, der mente han kunne arrangere en safari til mig og min mor meget billigt. Nu maa vi se om det er et trovaerdigt firma han har, for jeg fik hans visitkort med hjemmeside og andre informationer. At der er zebraer paa kortet er selvfoelgelig altid et plus i min bog, hehe.

I gaar sad Maja og jeg ude i baren og chillede, da vi fik den gode idé at bruge tiden fornuftigt, og jeg hentede nogle af de balloner, min kaere far har sendt, og vi dannede et godt team: jeg pustede balloner op, for det toer Maja ikke, og hun bandt knuder, for det er jeg bare idiot til. Naboboernene var helt oppe og koere over det! Det var simpelthen saa vildt at se. Det foerste barn, der sprang sin ballon, begyndte ogsaa at tudbroele. I starten var de kun seks boern, men da vi var faerdige, havde vi lavet omkring 15 balloner - det rygtedes hurtigt blandt boernene!
Om aftenen tog vi over paa Hillside, som er en bar/restaurant taet paa os. Maja lokkede, men vi drak os ikke fulde, vil jeg godt lige have lov at tilfoeje, far! Vi chillede bare med Moyo og David, og pludselig kom der to rastafyre over og joinede os. De var vildt sjove og havde mega gennemfoert afrikansk bling-bling-stil (cappen paa skraa, bling oereringe, store traehalskaeder og converse) og praesenterede sig som Monty og Mousah. Ud af det blaa spurgte Monty pludselig: praadar du svenska? Jeg sagde, at jeg forstod da svensk rimelig godt, og taenkte, at han sikkert havde talt med nogle svenske voluntoerer og laert lidt svensk. Men nej, han boede faktisk i Malmoe og havde gjort det i 15 aar. Han var bare paa besoeg hernede, fordi hans familie bor her. Han spurgte om jeg kendte Christiania, for der hang han tit ud, og han havde ogsaa vaeret til Karneval i Faelledparken - vi fandt ud af, at vi havde vaeret til den samme reggaekoncert der i sommer. Pudsigt nok.
Hans bror, Mousah, havde sat sine dreadlocks i rottehaler. Jeg grinte af ham, og Monty udbroed: det er Pippi Langstroempe! Saa ved man da, han er svensk... De var nu meget skaegge. 

Saa har vi ogsaa vaeret paa krokodillefarm med boernene fra Middle class i dag - Maja og jeg havde lejet en dala, saa vi kunne koere derhen med 45 boern. De var helt oppe og koere over at skulle paa tur - det sker nok ikke tit! Det var ikke en stor farm, men de havde baade en masse krokodilleunger og omkring 30 store krokodiller. Den stoerste var i en indhegning for sig selv. Den var serioest fem meter lang og monsterfed! Boernene blev loeftet op over de forskellige mure paa skift, og de var helt oppe og koere over det. "Mamba makubwa!" - store krokodiller, udbroed de hele tiden. Det var en succes! Paa vejen hjem stoppede vi ved et flot udsigtspunkt ved vandet og tog billeder. Hele turen tog kun to timer, men det var skam det hele vaerd!