Ja, jeg er vel ankommet til Dar es Salaam i soendags. Vi var syv piger der skulle hertil, og vi bor paa et luksurioest hotel plantet midt i de lokale gader og butikker. Der var ikke plads paa MS Guesthouse, da det er fyldt med nye voluntoerer. Men hotel med eget bad/toilet og en fantastisk blaeser + aircondition er nu ogsaa okay. Vi klager ikke.
Jeg vil da lige berette om vores sidste dag som samlet hold i Nairobi - det var en fantastisk, omend lidt stresset dag. Da vi ankom til byen med lidt afrikansk forsinkelse, var vi kun lige inde og smide bagagen paa YMCA, hotellet, foer vi drog mod Kibera, byens beroemte slumkvarter med omkring 1 mio. indbyggere.
Vi fik en guide hver og blev delt ind i tre grupper, saa vi ikke saa alt for turistede ud. Rimelig usmageligt koncept, btw, at betale penge for at komme ud og se fattigdommen. Men det er jo ikke den indstilling vi kommer med - det er nysgerrighed, aabenhed og spoergsmaal til de mange soede mennesker. Som man hoerer om Kibera i medierne er der jo fandme mord paa hvert andet gadehjoerne, men der var simpelthen en fantastisk stemning, ingen truende miner - kun en masse smil, hilsner, "HOW ARE YOU? HOW ARE YOU?" fra boernene og "have a look in my shop" fra saelgerne. Okay, og ogsaa en helvedes masse skrald og menneskelort over alt + rabies befaengte hunde fyldt med lopper.
Vi saa endnu en kvindegruppe og ogsaa en stor gruppe muskuloese maend, der lavede de mest fantastiske smykker ud af ko- og kamelknogler. Very delicious indeed... Man indaandede bare knoglestpev i 10 minutter.
Efter det enormt interessante besoeg skulle vi skynde os tilbage paa hotellet og goere os klar - 14 mennesker paa under en halv time, uden bade der virkede = truckerbad/etagevask - vi var nemlig blevet inviteret paa middag hos B.J., som er inder og chef for ActionAid Kenya. Han var ude paa platformen og besoege os, og saa ville han gerne give middag i Nairobi. Vi blev koert ud til et meget smukt lejlighedskompleks, der lignede noget fra Spanien eller Italien. Mega luksus. Vi hilste paa ham og hans soede kone, og satte os udenfor under et halvtag ved et langt bord, lige ud til den oplyste swimmingpool. Der fik vi saa et af vores livs bedste maaltider bestaaende af det laekreste indiske mad; naanbroed, butter chicken, chicken masala, krydrede ris, kartoffelret, det laekreste grillede ost, groentsager i massevis og meget andet. Nu har jeg desvaerre ikke forstand paa indisk mad som saadan, men der er da noget jeg er gaaet glip af! Det var simpelthen saa godt. Stemningen, snakken, maden, oellen, vinen og gaestfriheden. Melanie og jeg sad i vores begyndende brandert og talte laenge med konen om indisk kultur. Hun var foedt og opvokset i Delhi og havde rejst meget rundt.
Herefter takkede vi mange gange for den himmelse middag og de fleste af os begav os til The Black Diamond, som skulle vaere THE place at gaa i byen i Nairobi. Det var det saa sandelig ogsaa. Der var sindssygt meget gang i den, der kom flere og flere mennesker, og vi gav den virkelig gas. Det laa paa foerste 2. sal, saa der var den stoerste tagterrase med udendoers bar og et stort dansegulv. Desuden en fed blanding af lokalt og The Voice musik. Drinks kostede mellem 20-40 kr, og en oel 15 kr.
Man fik godt nok mange tilbud, telefonnumre og drinks som hvid pige - vi fandt saa efterfoelgende ud af, at The Black Diamond var kendt som de prostitueredes paradis. Hmmm. Okay saa. Det var stadig mega sjovt og en stor fest, saa hvad fanden! Sjovt var det til gengaeld ikke da vi skulle hjem, og en af pigerne var blevet vaek. Hende ventede vi saa paa fra kl. 4.30 til 6 om morgenen foer hun endelig dukkede op. Det blev til en times soevn for vores vedkommende og saa op og mod lufthavnen. Vi er stadig unge...
Da vi ankom til Dar efter en times flyvetur var der selvfoelgelig en helvedes ventetid paa visum, og da vi kom ud blev vi angrebet frontalt af en hedeboelge uden lige. Herefter blev vi koert til hotellet af vores nye privatchauffoer(!) Desmond/Desmus/vi fik aldrig fat i hans navn, og blev stoppet af politiet paa vejen, der lige skulle sikre sig, hvem der gemte sig bag de tonede ruder i Brian-bilen.
Herefter var vi ude og spise paa det vaerste pizzeria nogensinde. Bunden mindede mest om en slatten cheeseburger-bolle fra McD (apropros McD: her er ingen. Som i overhovedet ingen. Hverken i Kenya eller Tanzania!) og kyllingen var fyldt med ben og sener. Osten var plastik og i oevrigt var der oliven paa, som jeg hader. Oev oev oev. Stod meget staerkt i kontrast til den indiske middag i Nairobi!
Dagen efter skulle vi foerst ud paa ActionAids hovedkontor, hvor vores chauffoer ikke formaaede at finde vejen og Grusje startede sit voksende had til ham, men endelig kom vi frem og moedte vores landekoordinator, Stella, som simpelthen er den soedeste kvinde. Vi fik endnu en introduktion til vores placeringer, og saa var det ud og koebe nyt SIMkort og anden proviantering i det store Mall som jeg ogsaa sidder i i skrivende stund. Det kunne serioest lige saa godt have ligget i Orlando eller New York. Det er saa amerikansk og kaempestort! De har ogsaa en McD-kompensation kaldet Marry Brown, saa det er til at faa en snasket burger om noedvendigt.
Vi har vaeret ude og spise saa mange steder hernede, fordi der kun er morgenmad paa hotellet, som jeg i oevrigt ikke har set skyggen af. Hellere sove 20 minutter laengere end at faa scrambled eggs og toastbroed. Er jeg maerkelig? Jeg kan i oevrigt ikke naa at skrive flere ting nu, da min computertid loeber ud om to min. Fuck net-cafeer.
Ps. I gaar saa vi en stor fed mand paa en lille boernecykel. Han var meget serioes og cyklede ivrigt afsted. Det saa ret sjovt ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar